Fem råd til effektiv strategikommunikation

Strategisæsonen er over os.
Nogle organisationer har allerede lanceret ny strategi. Andre står overfor at skulle gøre det i det nye år.
Fælles for alle er opgaven om at engagere medarbejdere i strategien, så mål og retning lykkes.

Strategikommunikation er en vigtig disciplin, men kan synes svær, da det hurtigt kan blive tør og kedelig kommunikation af en masse KPI’er. Noget som sjældent skaber særlig meget engagement😅

Inden jeg deler mine bedste råd med dig, så er der ét råd, der overskygger dem alle:
BEGYND AT FORBERED JERES STRATEGIKOMMUNIKATION I GOD TID!

Alt for ofte starter organisationer for sent med at forberede kommunikationen, og det afspejles ofte i den feedback, som medarbejderne giver efterfølgende.


Her er mine fem bedste råd til dig, der ønsker en strategikommunikation, der virker:

1️⃣ Lav en fortælling som medarbejderne vil være en del af:

Hvis medarbejderne skal forstå strategien, så skal de have lyst til at blive en del af den. Den lyst vækker I bedst igennem følelser og ikke tal og procenter i et PowerPoint deck. En PowerPoint præsentation kan være et fint redskab men ikke som det eneste bærende element.

Start derfor med at skrive 1/2 - 1 side i et Word dokument der kort indfanger, hvad strategien bidrager til, de tre vigtigste kernebudskaber og "what's in it for me" for medarbejderne. Tænk i ord der vækker følelser og som tegner et billede af, hvor I gerne vil hen. Fortællingen vil blive et vigtigt redskab for jer i løbet af hele jeres strategikommunikation, som jeg kommer ind på nedenfor.
Test historien af inden I offentligører den hos personer, der ikke kender til strategien. I er lykkedes med fortællingen, hvis jeres testpersoner giver udtryk for, at de godt gad at være en del af den rejse.
Ja, det er svært at skrive et narrativ men brug ChatGPT til at komme i gang😊

2️⃣ Brug fortællingen til at finde strategiens titel og udtryk:

Hvis ikke I allerede har en titel for strategien, så kan I bruge fortællingen til at finde den.
Det allernemmeste - medmindre I er en gruppe af superkreative hjerner - er at uploade fortællingen i ChatGPT og bede den om at komme op med forslag til en engagerende, kort titel på strategien.

Når først fortællingen er skrevet, så har I også en indikation af strategiens udtryk. Det sprog, I bruger i fortællingen, bør være gennemgående for alt, hvad I skriver om strategien på diverse platforme - intranet, emails, i præsentationer, på infoskærme etc.
Ligeledes kan fortællingen også blive en guide til, hvilket visuelt udtryk strategien skal have i form af logo, billeder, farver og metaforer.

Lav gerne en designguide i PowerPoint når I har besluttet jer for det visuelle udtryk, som I kan dele med alle, der arbejder indgående med strategien og som minimum alle ledere.

3️⃣ Lad fortællingen blive den røde tråd for lederne:

Ledere er centrale bærer af en strategi, og ofte er det op til dem at hive de vigtigste budskaber ud af strategien. Det betyder, at der tit florerer mange versioner af strategien rundt i organisationen, da de forsøger at tolke, hvad der er essentielt at give videre.

Del derfor Word dokumentet med fortællingen som pdf (så det ikke kan redigeres) med lederne, så de kan bruge det som et skiftligt redskab til at forstå, hvad de alle skal kunne gentage i deres teams.

Brug også fortællingen til at strukturere det master PowerPoint deck, som alle organisationer ynder at lave.

4️⃣ Lav en engagement plan for strategien:

Engagement af strategien starter længe før, den lanceres bredt i organisationen, og lederne er de første, der skal kunne forstå strategien, da de senere skal stå på mål for den overfor deres medarbejdere.

Planen skal optimalt set laves for hele strategiperioden men til en start minimum ét år frem i tiden. Den stopper derfor IKKE ved strategilanceringen.

Aktiviteter på planen kan fx være:

  • En dedikeret side på intranettet om strategien med vigtige dokumenter (præsentationer, videoer, Q&A’s etc.)

  • Artikler på intranettet om succeshistorier og uddybning af strategitemaer

  • Podcasts med ledelsen eller relevante medarbejdere der dykker ned i strategitemaer

  • Workshopformater i lederteams eller afdelinger så alle kan tage ejerskab over, hvordan de kan bidrage til strategien

  • Konkurrencer eller quizzer om strategien til at skabe engagement og gøre strategien mere spiselig

  • Jævnlige Town Halls eller afdelingsmøder hvor alle medarbejdere samles, og der gives eksempler i øjenhøjde på “strategy in action”

  • “Explainer” videoer med eksperter fra organisationen, som forklarer de komplekse sider af strategien, så alle kan forstå det

  • Temaopslag på LinkedIn fra medarbejderambassadører eller ledelsen

Overvej hvilke eksisterende anledninger der er i løbet af året, hvor I med fordel kan tale om strategien, så den hele tiden lever.
Det behøver ikke kun være interne anledninger men i ligeså høj eksterne. Fx hvis jeres organisation deltager i en vigtig konference, udtaler sig til medierne eller markerer en global mærkedag - fx Kvindernes Kampdag - og bruger den til at tale om et af jeres strategiinitiativer.

Brug planen aktivt og del den med de vigtigste bærer af strategien, så de hele tiden forstår, hvordan de kan bidrage til at understøtte strategien.

5️⃣ Gør noget ud af strategilanceringen:

Hvis strategien er vigtig, så er lanceringen også vigtig.
Det er ikke nok at lave en PowerPoint præsentation og lade ledelsen præsentere og så tro, at nu er den strategi lanceret og godt i gang.

Investér lidt penge i at få lavet fysiske artefakter - logo, plakater, balloner, bolcher, kage etc. - som skal bruges til at skabe synlighed på alle jeres lokationer. Gør det til en dag hvor I fejrer en ny begyndelse.
Brug følelserne fra jeres strategifortælling som en rød tråd i de aktiviteter I vælger til lanceringen.

Gør det let og sjovt i stedet for kedeligt og KPI tørt.

Tænk i strategitemaer snarere end at skulle præsentere hvert enkelt element.
Lad temaerne skinne igennem i alle de formater I vælger.

Overvej at bruge lidt penge på at få lavet en lækker video, der præsenterer strategien. Den er også god, når nye medarbejdere kommer til, da de nemt kan orientere sig i strategien på den måde.

Til allersidst..

Hvis I skal lykkes med jeres strategi, så skal I løbende have fokus på den. Det tager tid at forankre en strategi, og når den først er forankret må den ikke glemmes.
Strategikommunikation er derfor en løbende to-do i hele strategiperioden, hvis I ønsker, at medarbejderne skal blive ved med at have øjnene på (strategi) bolden🏐


Hvis du har brug for hjælp til at få skabt en strategikommunikation, der virker så ræk endelig ud til mig.
Find mine kontaktoplysninger her

Næste
Næste

Troværdige ledere opnår følgeskab